Tag: metaller

Mokume gane er en gammel japansk metalteknik. Laminerede metaller i forskellige farver bliver sintret sammen og bearbejdet sådan, at det ligner træårer og det er årsagen til teknikkens navn mokume gane. Mokume gane kan oversættes til ”træ af guld”, som beskriver teknikkens essens vældig godt.

Mange tror, at mokume gane stammer fra damascenerstål-teknik, men damascenerstål udspringer fra en indisk smedeteknik, der siges at være kendt siden 600 f.Kr.

Oprindelsen til Mokume gane kan vi finde i den kinesiske udsmykningsteknik Guri. Guri er stiliserede udskæringer i flere lag forskelligt farvet lak. Guri har været kendt siden Sung dynastitiden. Senere blev teknikken eksporteret til Japan og der udsprang det i Guribori – udskåret udsmykning i lamineret metal. Teknikken bliver brugt i Tsuba som er parerpladen på katana – et samurai sværd. Efterfølgende mokume gane teknik afløste Guribori-udskæringer i parerplader. Laminerede metaler sølv, guld, shakudo og shibutchi, som er kobber legeringer der er blevet hamret, skåret og bearbejdet for at få karakteristiske mønstre kendt i mokume gane-teknik som også blev kaldt Tagayasan-Ji (rosentræ). De første værker af den mokume gane vi kender i dag, så først dagens lys for 400 år siden i Edo-perioden i området af dagens Tokyo. Mokume gane stykket blev fremstillet til en skaft  kozuka af en lille praktisk kniv kogatana. Metalkunsten og herunder mokume gane blev mere og mere populær og nåede sin højdepunkt i Edo-perioden, og i selvsamme periode gik den lidt i glemmebogen sammen med indførelsen af skydevåben, og i 1876 indførtes der forbud mod at bære katana. I den efterfølgende tid blev mokume gane brugt til at fremstille brugsgenstande som fx kander, skeer, skriveredskaber og æsker. I dag har teknikken fået en opblomstring, efter den blev introduceret til den vestlige verden af hollandske handelsfolk for lidt over 100 år siden. Moderne mokume gane er lavet med mere ædle metaller end den oprindelige kobber med lavt indhold af sølv- eller guldlegeringer.

Til mokume gane teknikken tilhører også en ideologi, som siger at den tilvirkende kunstner skal bruge alle sine fem sanser, samt åpnå en form for dialog med metallet for at skabe et unikt mønster.

Tilblivelse/ håndværk

Mokume gane ringe begynder med planlægning af mønsteret, som skal være synligt. Viden om metallurgi samt forståelse for legeringernes fysiske egenskaber er essensen i fremstillingen af mokume gane eller i mere nutidigt sprog bare mokume. Næste trin er udvælgelse af metaller samt forberedelse af de afmålte samt sirligt rengjorte metalplader. Pladerne bliver lagt sammen og sintret – ved at varme dem alle sammen op til lige før smeltepunktet. Op til 149 lag metal lamineres, hvor kombination af varme, tryk og atmosfære giver den optimale resultat. På denne måde bliver pladerne sammenføjet og beholder sine egenskaber og mål. Dette stykke metal hedder billet. Billet kan nu bearbejdes til smykket ved at smede dem, vride dem adskillige gange samt banke, file, fræse og hvad det ellers kræver, til at opnå den ønskede effekt. For at opnå det udsøgte resultat kræver det en enorm viden, tålmodighed, 3D-forståelse samt koncentration til at forstå metallers præmisser. Mokume gane er en kostbar men meget unik teknik. Der er ingen ringe som bliver ens. Til gengæld får I ringe, hvor der blevet tænkt på jer fra allerførste øjeblik af processen. De rigtig massive mokume gane ringe kendetegnes ved, at træmønsteret er synligt, også på indersiden af ringene.

Mange kvinder har kigget på et smykke i et udstillingsvindue, drømt om det og følt sig nødsaget til at undersøge prisen. Og denne kan så komme som en overraskelse! Både positiv og negativ, skal det siges. Hvidguld ligner til forveksling sølv, prisen til forskel er dog så markant, at det kommer som et naturligt chok, hvis man er indstillet på prisen i sølv.

 

Når guld tilsættes andre metaller, for eksempel for at opnå en anden farve, påvirker det tilsatte materiale også prisen. Ønsker man sig et smykke i guldets egen karakteristiske gule farve, men med et lavere indhold af guld (lavere karat) for prisens skyld, vil smykket oftest være tilsat kobber og sølv, for de to metaller er billigere at anskaffe. Iblandingen af kobber og sølv giver guldet farve i forskellige nuancer- alt fra grønguld til rosaguld. Rosaguld – en legering, der bliver stadig mere populær – er tilsat en større mængde kobber, for at opnå den varme rødlig nuance.

Hvad er hvidguld?

Hvidguld opnås, ved at guldet tilsættes et hvidt metal. Dette kan for eksempel være nikkel, palladium eller platin. Ønsker man en finere kvalitet, der også er ekstra hårdfør og lettere at bearbejde, benyttes palladium i blandingen. Nogle gange tilsættes der platin, for at opnå hvidguld – det gøres af hensyn til vægt og holdbarhed. Både Platin og Palladium er imidlertid kostbare ædelmetaller, hvilket også forklarer prisforskellen mellem hvidguld og andre guldlegeringer. Hvidguld er opfundet i det 20. århundrede, som et alternativ til smykker af det rene dyre metal, platin.

Er hvidguld dyrere end guld?

Mange undrer sig over hvorfor præcist det samme smykke ofte koster mere i hvidguld, end når det er udført i almindelig gult guld, når karaten også er den samme. Prisforskellen skyldes simpelthen at legeringsmetallerne i hvidguld er dyrere, end dem som indgår i guld, der har bevaret guldets egen klassiske gyldne farve. Hvis to identiske smykker – det ene af 14 karat guld, det andet af 14 karat hvidguld – sammenlignes, så vil der i begge tilfælde være iblandet 41,5% legeringsmetal, for at opnå den ønskede karat. I den gule variant er der som oftest tilsat sølv og kobber, mens der i smykket af hvidguld ofte vil være tilsat enten palladium eller platin, for at opnå den lyse/hvide farve. Platin og palladium er begge dyrere ædelmetaller – deraf den højere pris.

Er der nikkel i hvidguld?

Med nikkel som legeringsmetal kan man opnå den ønskede effekt af farve og hårdhed, der er i samme prisklasse som gult og rosa guld – nikkel benyttes i guld- og stålsmykker fremstillet i Danmark. Nikkelholdige guld må kaldes nikkelfrit i overensstemmelse med lovgivning, da det nikkelholdige guld ikke udskiller mere end 0,2 – 0,5 mikrogram nikkel pr. cm ² pr. uge.

VIGTIGT! For at hvidguld smykke skal se rigtigt ‘hvid’ ud, skal det rhodineres, da hvidguld aldrig bliver helt så ‘hvid’ som sølv eller platin.

Er du på udkig efter en forlovelsesring eller vielsesring i hvidguld?