Den 22. og 23. december 2024 bragte Politiken to artikler om syntetiske diamanter, som bør ledsages af nogle bemærkninger. For der er alt for mange penge at tjene på forbrugere, der endnu ikke forstår forskellene på diamanter (altså dem, man finder dybt nede i jorden) og syntetiske diamanter frembragt på fabrikker.
Ifølge den amerikanske Federal Trade Commission skal laboratoriedannede diamanter, i lighed med øvrige internationale regler, altid beskrives “laboratoriefremstillede” eller “syntetiske” diamanter. Ord som “ægte” og “naturlig” må ikke anvendes.
Bruges ordet diamant uden yderligere præcisering, menes der altså naturlige diamanter.
Som der stod i december-artiklerne har diamanter inden for meget kort tid oplevet et prisfald på omkring 32 procent. Til sammenligning er syntetiske diamanter faldet med 90 procent.
Når producenter af syntetiske diamanter og smykkefirmaer, der anvender dem, beskriver syntetiske diamanter som miljøvenlige og bæredygtige, er det blandt andet fordi de ikke medtager det “mine-regnskab”, som ligger til grund for laboratoriefremstillede diamanter.
Fabrikanter og forhandlere af syntetiske diamanter argumenterer gerne for deres produkters miljøvenlighed i forhold til de naturlige diamanter – ja, de insisterer endda på samme! Argumenterne går på, at de syntetiske diamanter ikke involverer minedrift, at det ikke er nødvendigt at anlægge store åbne miner i landskabet, og at der ikke er CO2-udledning fra store diseldrevne fartøjer. De påberåber sig også at kunne undgå dårlige arbejdsforhold.
Fremstillingen af syntetiske diamanter involverer altid minedrift! Der bruges råvarer som grafit, nikkel, jern, pyrofyllit og kobolt til at producere syntetiske diamanter af HTHP-typen. Råvarerne udvindes fra miner – endda miner, der ofte har elendige arbejdsforhold. Børn arbejder under farefulde og sundhedsskadelige forhold i verdens største kobolt-forekomst i Den Demokratiske Republik Congo – noget, som er blevet beskrevet og dokumenteret af forskellige organisationer, den amerikanske tv-kanal CBS og amerikanske myndighedsrapporter omkring børne- og tvangsarbejde.
Grafit er kulstof, som enten udvindes eller fremstilles af fossilbaserede materialer. Grafit brydes i miner i for eksempel Sri Lanka og Mozambique. Ifølge industrikilder udføres rensningsprocessen i Kina almindeligvis med syrer, ofte flussyre og natriumhydroxid – giftige stoffer, der forurener når de lukkes ud i lokale vandløb.
Ved produktion af nikkel kommer omkring 70 procent fra sulfidmalme, som er koncentreret, smeltet og raffineret. Limonitmalme, udvaskes ved hjælp af højtryks-syreudvaskning.
De gasser, der benyttes til fremstilling af CVD-syntetiske diamanter – metan og brint – er også fra naturressourcer. Metan er ofte et biprodukt fra olie- og gasindustrien, og det skal renses, før det kan anvendes.
Uanset hvilke metode, der benyttes, er der en eller anden form for energikrævende minedrift involveret – råmaterialer fra miner, hvor der arbejdes under kritisable forhold. Det er ejendommeligt at anskaffelsen af råvarerne til produktionen ikke diskuteres, når producenter af syntetiske diamanter ellers påstår at deres produkter er miljøvenlige. Diamanter udgraves i diamantminer og involverer ikke yderligere minedrift. Ved produktion af syntetiske diamanter benyttes mineraler fra 5-6 meget store miner.
Sluttelig referer Politiken til en Pandora-betalt Rambøll-rapport om syntetiske diamanters bæredygtighed – men undlader oplysningen, at Pandora altså har betalt for rapporten. Og så bliver man ærlig talt lidt træt …!
Kommentar:
Niels Ruddy Hansen er gemmolog og har repræsenteret Den danske guldsmede branche og Dansk gemmologisk Selskab i 40 år i The world Jewelry Confederation, der arbejder med at udfærdige regler og beskrivelser som forbrugerbeskyttelse i alle dele af guldsmedebranchen. NRH deltager i arbejdet i Diamant- farvesten- perle og koral kommissionerne. I perioder som kommissions præsident i Farvesten. Derudover har han som præsident for Skandinavisk Diamant Nomenklatur, været med at udarbejde regler for dimantgradering der i dag er en ISO norm