Udgivet i Skriv en kommentar

Hvilken kæde er mest holdbar?

De fleste kender udtrykket ”ingen kæde er stærkere end det svageste led”. Det er der i høj grad sandhed i. Noget af det mest gængse i halskæder, er heldigvis også blandt de mest holdbare: Ankerkæder. Deres konstruktion tillader mange års vedvarende brug og slitage, men derfor skal man selvfølgelig alligevel passe godt på dem. Hvis vi et øjeblik antager, at kvinder er typerne, som passer godt på (karabin-)låsen, som traditionelt er et ’svagt sted’ på et halssmykke, så er den vigtigste faktor vedhænget. Hænger der et vedhæng fra en halskæde, formindskes kædens holdbarhed. De fleste kæder er faktisk ikke egnede til vedhæng, men det tænker man jo ikke på i det daglige. En kæde med langstrakte led kan knækkes af forkert opbevaring – eller i brug, hvis der hænger vedhæng på den. Den letteste måde at finde ud af om kæde er holdbar, er, når den ligger i din hule hånd: Kan kæden nulres? Er den fleksibel? Kan den ikke nulres, så skal der passes mere på dem. Fleksibilitet testes forsigtigt, ved at bøje en kæde i forskellige retninger.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kan smykker tåle vand?

Umiddelbart skulle man jo tro, at smykker altid kan tåle vand . De fleste kan faktisk også, men smykker af stål ruster i vand og der er stål i f ex kæde låse – og smykkesten, som er behandlede på en eller anden måde, har det heller ikke nødvendigvis så godt med vand. Vand er sjovt nok ikke ’bare’ vand. I svømmehallen er der klorvand; på stranden saltvand. På et badeværelse blandes sæbes i det kalkholdige ferskvand, som vi tager bad i – varmen fra en føntørrer kan skade et smykket samt kalk kan efterlade en slags ’pletter’ – og endelig er der spørgsmålet om creme, som vi smører os ind i efter badet, samt parfume og pudder. I forlængelse af vand, som kan skade smykker, bør vi også runde madvarer, der kan skade smykker; det er for eksempel citronsyre og vin, der kan hhv. ætse og misfarve kulturperler. Med andre ord: Man skal altid udvise en vis omtanke, når man bærer smykker – og det skader aldrig lige at tænke sig om en ekstra gang, før man udsætter et smykke for diverse påvirkninger.

Udgivet i Skriv en kommentar

Er ringe med smykkesten holdbare eller skrøbelige?

Se, det er et af de spørgsmål, som vi elsker at få – for vi er nemlig håndværksguldsmede af den gamle skole! Ringe med smykke- og/eller ædelstens skrøbelighed skiller nemlig i den grad fårene fra bukkene. Meget kommer an på den individuelle sten, og den måde, den er fattet på ringen. Er ringen tiltænkt som forlovelsesring eller vielsesring – altså en ring, som vil blive brugt til hverdag, og som skal kunne holde til alt det, som vi lægger hænder til i løbet af en dag – vil der være visse sten og ringe, som vi fraråder på grund af skrøbelighed. En ring købt med henblik på at være vielsesring skal være noget af det mest holdbare, du ejer i dit liv, netop for at kunne holde til daglig brug, uanset om den er fattet med sten eller ej. Vi anbefaler dog altid, uanset om ringen er med eller uden sten, at man tager den af, når man laver havearbejde, svømmer i klorvand, eller udfører hårdt manuelt arbejde. Ringe med sten bør tjekkes af en guldsmed cirka en gang om året, for at sikre at intet er blevet slået løst.

Udgivet i 2 kommentarer

Kan man forny en gammel rings overflade?

Vielsesringene har I på hver dag, resten af jeres dage. Den er vidne til jeres liv, og derfor vil den også blive ridset og skrammet. Den første ridse på en vielsesring gør ’ondt’. Sådan er det med de fleste “første ridser” på ting, som man føler en følelsesmæssig tilknytning til. Men ridserne er også uundgåelige. Det er som regel mulig at genskabe den oprindelige overflade. Nogle gange er det dog svært. En blankpoleret ring kan til enhver tid blive pudset op, hvis den er af god kvalitet – men egentlig kan den patina, som kommer af brug, også være smuk. Matterede ringe kan også friskes op. Vores erfaring er, at den nye overflade dog alligevel bliver en lille smule anderledes end den oprindelige. Hver guldsmeds håndelag har et særpræg. Det mest komplicerede er opfriskning af diamenterede ringe. Diamentering kendetegnes ved meget dybe og blanke snit. (billede) Netop fordi det er præcisionsarbejde udført på en maskine kombineret med dybde på snit gør det meget svært at efterligne. Det allersværeste er aftryk af naturen. Vi har udført ringe, hvor der er aftryk af blade eller blomster. Ved sådanne ringe vil jeg anbefale at man lære at leve med den naturlige patina. Platin er suverænt det ædelmetal, som er mest velegnet til brug. Hvor hver ridse på en guldring betyder, at en lille mængde guld kradses af ringen – og dermed går tabt – betyder en ridse på en platinring blot, at metallet “forskubber” sig, men intet forsvinder. En slidt ring kan både poleres op og blive blank igen, eller få lagt en ny overflade. Anbefalingen skal dog også lyde her og med det samme: Gør det ikke ofte, da lidt af metallet forsvinder ved hver renovering. Det eneste ædelmetal, der ikke mister i vægt ved en renovering, er platin. Hvis en vielsesring er dekoreret med gravering eller på anden vis, går noget af denne tabt ved hver polering og/eller renovering. Det er også et hensyn, som man skal huske at medtænke, når man lader en ring istandsætte.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er titans egenskaber?

Titan er lettere end jern og stål, og dobbelt så stærkt som aluminium. Selv aluminium er tungere end titan. Titan er ekstremt modstandsdygtigt overfor syrer, baser og organiske opløsningsmidler. Metallet påvirkes derfor hverken af blod eller sved. Denne egenskab, samt den fremragende styrke, i forhold til vægten, gør titan til et yderst velanset metal indenfor smykkeindustrien. Selvom et smykke (eller et ur) er legeret med andre metaller end titan, vil det hedde sig, at det er et titansmykke (eller titan-ur). For at adskille de forskellige legeringer inddeles titan i forskellige grader. Smykker af ren kemisk titan er betegnet med grad 1, 2, 3 eller 4 – de forskellige grader angiver, at der er anvendt forskellige atmosfærer og gasser under omsmeltningen. Vi forhandler titanringe af titangrad 1, der er den blødeste grad – for det giver os mulighed for at ændre en ring i størrelse.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er forskellen på diamanter og brillanter?

Diamant er en ædelsten – brillant er en slibning. Alle tænkelige ædelsten – for eksempel safirer, smaragder, rubiner, turmaliner osv. – kan brillantslibes. Når ordet brillant står alene, menes der en rundt-slebet diamant med 57 eller 58 facetter.

Diamanter besidder fantastiske kvaliteter, nemlig deres hårdhed og glans. Man fremmer diamanters udseende ved korrekte slibninger. Når en slibning er udført med den rette symmetri og de mest fordelagtige proportioner, vil en diamant stråle mest optimalt – og sandsynligvis også give mest glæde. Brillantslibningen er i dag den fortrukne slibning til diamanter, fordi den bedst reflekterer og bryder lyset – på den måde giver slibningen optimal skønhed til diamanter. Hvis facetterne bliver placeret knivskarpt på stenen af en god sliber, vil deres indbyrdes proportioner, højde og bredde, give det mest strålende resultat. Er slibningen for dyb, kastes lyset ikke tilbage, og er slibningen for flad, kastes det skævt retur.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er forskellen på 8 kt, 14 kt,18 kt og forgyldt?

Marry & Me Logo Blog

Hvad betyder karat?

Et af de oftest stillede spørgsmål vi får, er angående karat, og hvad forskellen er! Undringen er naturlig, for hvad dækker karat over, og hvorfor hedder det i det hele taget 8, 14 og 18 karat?
Karat (ikke at forveksle med carat) er et mål som angiver andel af guld i guldblanding som smykkerne er lavet af. 24 karat er den højeste mængde af guld = ren guld = 100% guld.
Guld forekommer i forskellige blandinger, af forskellige årsager. Nogle af de væsentligste årsager er, at finguld er et dyrt og blødt materiale. Dette er to regulerbare problematikker, da man ved at lave forskellige materiale blandinger, dels kan arbejde med hårdheden og dels får et billigere produkt. De mest brugte blandinger, der ses Danmark, er 18 karat, 14 karat og 8 karat. Stemplerne i disse er, i samme rækkefølge, 750 (75,0% eller 750/1000), 585 (58,5%) og 333 (33,3%), hvilket betegner andelen af guld i produktet.

Hvad betyder forgyldt?

Forgyldt betyder at et metal (f.eks. sølv eller kobber, messing, tombak) blev dækket af et tynd lag guld som bliver slidt af med tiden.

Er du på udkig efter en guldring? se vores udvalg af forlovelsesringe og vielsesringe.

Udgivet i Skriv en kommentar

Forlovelses og vielses ring på samme finger?

Mange kvinder ønsker sig en forlovelsesring, som i fremtiden vil kunne bæres sammen med en vielsesring. Måske bærer du allerede begge ringe på samme finger, fordi kombinationen er meget smuk. At bære begge ringe på samme finger indebærer dog en vis risiko. Selv de fineste og mest holdbare ædelmetaller bliver slidte, hvis to stykker metal gnider mod hinanden. For at undgå indbyrdes slitage, skal de to ringe være tilpasset hinanden. Den slags sæt – bestående af af matchende forlovelses- og vielsesringe – laver vi naturligvis altid gerne på bestilling på vores eget værksted. Mærker Breuning og Gerstner har desuden designet en meget smuk serie af solitaire-/prinsesseringe, der er udformet, så de minimerer belastningerne, når de bæres på samme finger. Kom forbi, så finder vi en løsning til dig, som går med tanker om, eller som måske allerede har, begge ringe.

MainBreuning_Trisets slidt solitaire

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvorfor ser forgyldte ringe mere gule ud?

Marry & Me Logo Blog

Guldet der oftest bruges til smykker i vesten, er blandingsprodukter af finguld og andre metaller. De andre metaller, som eksempelvis kobber eller sølv får automatisk en påvirkning på den rene fingulds farve. Det rene guld fremstår som væsentlig mere gul, end farven blandingsprodukterne har. Jo højere karaten på guldet er, jo mere gullig fremstår den. Når man så forgylder andre metaller, er det ofte 24 kt eller 18 kt der bruges, og derfor vil forgyldte smykker syne mere gule, end tilsvarende guldsmykker i 8 eller 14 kt.