Lad os med det samme slå nogle ting fast: Vi er guldsmede med en klassisk håndværksmæssig baggrund og uddannelse – vi elsker vores fag – vi elsker smykker – vi elsker ædelsten, smykkesten og kulturperler – så ja, selvfølgelig SKAL en mand da have en forlovelsesring.
Hvad der så rent faktisk sker ude i virkeligheden, følger måske ikke altid hvad vi synes, der bør ske, men vi vil i det mindste have lov til at argumentere for vores sag.
Hvis vi lige tage den klassiske – og meget romantiske – situation, så frier de mest velforberedte mænd til kvinder med en forlovelsesring. Manden beder simpelthen en kvinde om at tilbringe resten af hendes liv med ham – at de to skal dele alt i livet, og blive gamle sammen. Som en del af frieriet – og traditionelt for at få hende til at sige ja – præsenterer han hende for en smuk ring, så hun ikke kan gøre andet end at acceptere frieriet.
Manden har glæden ved at se en kvinde beundre den ring, som han har sat på hendes finger – og ja, på en måde er der også nogle ’territorial-instinkter’, som sætter ind: Med en forlovelsesring på hendes finger er hun markeret som ’taget’. En mand har fået hendes ja – hun er nu ”off the singles’ market”. Hun kan nyde ringens skønhed – han kan nyde bevidstheden om, at andre mænd nu aldrig vil få hendes opmærksomhed.
Ville det egentlig ikke også være rart, hvis det gik den anden vej? At kvinden kunne markere deres romantiske ’ejendom’, ved at sætte en forlovelsesring på en mands finger? Jo, det tror vi da nok lige på!
En forlovelsesring kan desuden være en virkelig god måde for en mand at vænne sig til at gå med ring på – og hvis hans forlovelsesring så også ender med at blive hans vielsesring, jamen, så har man da bare taget forskud på glæderne.
