Udgivet i Skriv en kommentar

Hvordan kan jeg være sikker på, at få en ring jeg har prøvet, i den rigtige størrelse?

Vores anbefaling lyder som følger: En ring skal glide let på fingeren, og lidt svært af. Meget er et spørgsmål om størrelsen på den midterste kno. Knoen er det bredeste sted på fingeren. Sæsonens temperatur – er det sommer eller vinter? – har også indflydelse på fingerens størrelse (og dermed ringens størrelse), og dertil kommer væskesamling i kroppen. Har man ikke gået med ring før, og vil man gerne være sikker på at købe en, der sidder godt på fingeren, kan man teste med en billig ring først. Gå med den billige ring, og mærk selv efter, hvordan din finger opfører sig i løbet af en uges tid. Gå altid til en guldsmed med eget værksted – vi har prøveringe i forskellige faconer; der er både smalle og runde, brede og runde, brede og firkantede ringe, og i det hele taget alle de kombinationer, som tænkes kan. På den måde kan du ”mærke dig til” hvad den rigtige ring er for lige præcis dig – og selv mænd, der aldrig har gået med ring før, vænner sig meget hurtigt til fornemmelsen (selvom de til at begynde med ikke tror det selv). Du kommer nærmest ved at købe dine vielsesringe et sted, der har det rigtige udvalg, og at finde den rigtige størrelse ring er et samarbejde mellem guldsmedeværkstedet og dig. En god sammenligning er sko; de fleste kender deres skostørrelse, men de fleste har sandsynligvis også været ude for, at der er variation mellem skofabrikanter, skomodeller, en lille smule størrelsesforskel på vinter- og sommersko, og så selvfølgelig X-faktoren: Hvad du selv finder behageligt. Forskellige landes smykkeproducenter har forskellige mål, hvilket er det samme med tøj. I Danmark er størrelsen baseret på fingerens omkreds, angivet i mm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *