Vielsesringene har I på hver dag, resten af jeres dage. Den er vidne til jeres liv, og derfor vil den også blive ridset og skrammet. Den første ridse på en vielsesring gør ’ondt’. Sådan er det med de fleste “første ridser” på ting, som man føler en følelsesmæssig tilknytning til. Men ridserne er også uundgåelige.
Det er som regel mulig at genskabe den oprindelige overflade. Nogle gange er det dog svært. En blankpoleret ring kan til enhver tid blive pudset op, hvis den er af god kvalitet – men egentlig kan den patina, som kommer af brug, også være smuk. Matterede ringe kan også friskes op. Vores erfaring er, at den nye overflade dog alligevel bliver en lille smule anderledes end den oprindelige. Hver guldsmeds håndelag har et særpræg.
Det mest komplicerede er opfriskning af diamenterede ringe. Diamentering kendetegnes ved meget dybe og blanke snit. (billede) Netop fordi det er præcisionsarbejde udført på en maskine kombineret med dybde på snit gør det meget svært at efterligne. Det allersværeste er aftryk af naturen. Vi har udført ringe, hvor der er aftryk af blade eller blomster. Ved sådanne ringe vil jeg anbefale at man lære at leve med den naturlige patina.
Platin er suverænt det ædelmetal, som er mest velegnet til brug. Hvor hver ridse på en guldring betyder, at en lille mængde guld kradses af ringen – og dermed går tabt – betyder en ridse på en platinring blot, at metallet “forskubber” sig, men intet forsvinder. En slidt ring kan både poleres op og blive blank igen, eller få lagt en ny overflade. Anbefalingen skal dog også lyde her og med det samme: Gør det ikke ofte, da lidt af metallet forsvinder ved hver renovering. Det eneste ædelmetal, der ikke mister i vægt ved en renovering, er platin.
Hvis en vielsesring er dekoreret med gravering eller på anden vis, går noget af denne tabt ved hver polering og/eller renovering. Det er også et hensyn, som man skal huske at medtænke, når man lader en ring istandsætte.