De fleste kender udtrykket ”ingen kæde er stærkere end det svageste led”. Det er der i høj grad sandhed i. Noget af det mest gængse i halskæder, er heldigvis også blandt de mest holdbare: Ankerkæder. Deres konstruktion tillader mange års vedvarende brug og slitage, men derfor skal man selvfølgelig alligevel passe godt på dem.
Hvis vi et øjeblik antager, at kvinder er typerne, som passer godt på (karabin-)låsen, som traditionelt er et ’svagt sted’ på et halssmykke, så er den vigtigste faktor vedhænget. Hænger der et vedhæng fra en halskæde, formindskes kædens holdbarhed.
De fleste kæder er faktisk ikke egnede til vedhæng, men det tænker man jo ikke på i det daglige. En kæde med langstrakte led kan knækkes af forkert opbevaring – eller i brug, hvis der hænger vedhæng på den.
Den letteste måde at finde ud af om kæde er holdbar, er, når den ligger i din hule hånd: Kan kæden nulres? Er den fleksibel? Kan den ikke nulres, så skal der passes mere på dem. Fleksibilitet testes forsigtigt, ved at bøje en kæde i forskellige retninger.