Traditionelt bærer vi i Danmark vielsesringen på højre hånds ringfinger – i de fleste andre lande bæres den på venstre hånd. Placeringen af vielsesringen på venstre hånds ringfinger fulgte den græske overtro på, at venstre hånds ringfinger var forbundet med ”Vena Amoris”, kærlighedens blodåre, som leder direkte til hjertet.
I dag har flere danskere vielsesringen på venstre hånd, men det er som regel af praktiske årsager, i forhold til arbejde eller lignende – fordi de fleste er højrehåndede. Ved at bære ringen på venstre hånd, er den mest beskyttet. Nogle vælger at bære deres vielsesring på en kæde om halsen – det kan for eksempel være af hygiejne-grunde – andre vælger at bære den på et armbånd; nogle bærer dem på hver sin hånd den modsatte hånd, end den de holder hinanden i hånden <3 vi har set det meste.
Hvad ringens placering angår, skal vi runde en interessant kongelig mulighed. Konger har sjældent følt behov for at begrænse sig, og selvom bigami i et kristent samfund har været udtrykkeligt forbudt, så har konger følt sig hævet over loven. Derfor mente de også, at have ret til at indgå ”ægteskab til venstre hånd” – på latin kaldet ’matrimonium ad morganaticam’, også oversat til morganatisk ægteskab.
Ægteskab til venstre hånd tillod en allerede gift konge at indgå et kærlighedsægteskab med en kvinde langt under hans stand. En sådan hustru og børn undfanget i et sådant ægteskab kunne ikke arve kongen, så for at sikre sin hustru til venstre hånd økonomisk, fik hun en morgengave – morganatica.
To kendte danske kongelige eksempler på ægteskaber til venstre hånd er Christian 4., der i 1615 giftede sig med Kirsten Munk, og Frederik 7., der i 1850 giftede sig med grevinde Danner.