Smykkepleje
Tillykke med dit smykke!
Dine smykker skal først og fremmest bruges. De skal gerne holde hele livet, og de fleste vil også gerne lade dem gå i arv til kommende generationer. Derfor skal smykker bruges med omtanke. Vi anbefaler, at du ifører dig dine smykker om morgenen, og tager dem af om aftenen før sengetid. Fysisk krævende udfoldelser kan slide unødigt på et smykke, og vi anbefaler derfor, at du altid tager smykkerne af inden hus- og havearbejde, madlavning, svømning, badning samt diverse andre sportsaktiviteter. Dine smykker slides på denne måde meget mindre, og overfladebehandlingen på dem holder længere.
Ædelmetaller
Smykker af ædelmetal, som for eksempel sølv, guld og platin, kan holdes pæne og rene ved brug af meget mildt opvaskevand eller special smykkerens-produkter. Ved rensning bliver metallet rent, men det fjerner ikke ridser eller skrammer. Til tider er en ny polering eller overfladebehandling nødvendig. Når du synes det er tid til den slags, skal du indlevere smykkerne til os. (Mange er dog glæde for den naturlig patina, som et smykke altid får med tiden).
Hvidguldssmykker, som er rhodineret – en overfladebehandling – skal rhodineres på ny med jævne mellemrum, for at bevare den helt hvide farve. Hvidgulds naturlige farve varierer fra grålig til gullig. Samme procedure gælder også forgyldte og oxiderede smykker.
Kulturperler
Smykker med kulturperler skal også jævnligt efterses. Den lim, som holder på kulturperlen, samt tråden, som kulturperlerne er trukket på, kan mørne. Det er ikke unormalt, at begge skal skiftes efter 12 – 18 måneder, uanset om perlesmykkerne er brugt eller blot ligger i skuffen. Kulturperler, koraler og turkiser samt rav og opaler bør ikke udsættes for vand, olier, cremer, parfume, rengøringsmidler og lignende. Ligeledes vil hyppig udsættelse for sollys eller varme kunne få dem til at miste sin glans.
Ædelsten i smykker
Er der ædelsten i dit smykke, vil metalfatningen omkring stenene slides og løsnes med tiden. Derfor kan det også anbefales, at fatninger efterses hver 12 – 18. måned. Ved at få dine smykker efterset jævnligt, har du bedst mulighed for at undgå, at sten falder ud af fatninger. Det er også derfor vi altid anbefaler, at låse med periodisk mellemrum efterses.
Diamanter er elektrostatiske, og derfor tiltrækker de snavs hurtigere end andre ædelsten. Alle ædelsten skal dog renses jævnligt, så de bryder lyste optimalt – for det er det, som får dem til at funkle.
Diamanten er verdens hårdeste mineral, og den ridses derfor sjældent. Den er dog ikke uforgængelig. Diamanter og andre ædel- og smykkesten er sårbare overfor stød. Man kan risikere at de spalter og knækker, så de bliver hvide, matte eller falde ud. Skulle det ske, kan en ny isættes i smykket, men dette er ikke dækket af garantier.
Vi håber du finder disse de generelle smykkeplejeråd nyttige. Har du spørgsmål til pleje af netop dit smykke, er du altid velkommen til at kigge forbi os.
MVH
Marry and Me
Butikken & Værkstedet
Østerfælled Torv 17A
2100 København Ø
Tlf: +45 20 66 52 88
info@marryandme.dk
Cvr: 34881243
Følg Marry & Me
Åbningstider
Tirsdag - fredag: 11:00-17:30
Lørdag: 10:00-14:00
Søndag & mandag samt
Helligdage lukket
OBS! Vi holder lukket i forbindelse med efterårsferien fra søndag d. 15. oktober til og med onsdag d. 25. oktober 2023. Vi har åbent igen torsdag d.26. oktober.
Transport
Parkering i butikkens åbningstider. Nedkørsel til P-kælder fra Marskensgade 5, hvor der er 1 times gratis parkering. Bus 1A kører næsten til døren (Stop hedder Århusgade) . Nærmeste Metro Station: Poul Henningsens Plads
© 2017 Marry & Me – Smykkeforretning & Guldsmed – Østerfælled Torv 17A, 2100 København Ø – Tlf: 45 20 66 52 88 – info@marryandme.dk