...
guldsmed marry and me
Marry&Me

Marry & Me skaber  unikke smykker

Skab dit drømmesmykke med vores team af erfarne guldsmed. Hos os kan du omdanne dine ideer til unikke smykker, der udtrykker din personlige stil og ønsker. Vores værksted benytter avancerede teknikker fra 3D-design til traditionel håndværkskunst for at sikre, at hvert smykke bliver præcis, som du drømmer om

Vi benytter en bred vifte af teknikker på vores værksted for at skabe helt unikke smykker til vores kunder. Vores designfase inkluderer håndtegning, 3D-computerdesign, voksmodellering og prototyper i forskellige materialer såsom kobber, så vi kan fremstille det smykke, du drømmer om, baseret på dine specifikke tanker, ideer og ønsker.

Hvis du ønsker eksisterende smykker tilpasset, ændret i størrelse eller form, er vores erfarne guldsmede eksperter i at give rådgivning til en løsning, som bevarer smykkets oprindelige stil og karakter. Alternativt kan vi skabe nye smykker ved at anvende materialer fra dine eksisterende smykker.

Vores guldsmede benytter sig af århundrede-gamle traditionelle teknikker og moderne fremstillingsteknikker for at levere førsteklasses kvalitet uanset teknikken. Derudover kan vi også rådgive om vedligeholdelse, så dine smykker kan nydes i mange år fremover.

I hyggelige omgivelser bliver I præsenteret for vores store udvalg af vielsesringe og forlovelsesringe.

Vi fører vielses- og forlovelsesringe fra kendte producenter, og på vores eget værksted skaber erfarne guldsmede ringe og andre smykker præcist efter jeres ønsker. Vi mener, at køb af smykker skal være en oplevelse i sig selv. Marry & Me er derfor indrettet som en hyggelig dagligstue med en komfortabel sofa og stole, hvor vores erfarne medarbejdere altid giver jer en førsteklasses rådgivning. Vi sætter en ære i at gøre jer glade for jeres valg af smykker, for vi elsker det, vi beskæftiger os med: Smykker, smykkesten og kulturperler.

Diamanter er selvfølgelig altid en piges bedste ven, men vi har også stor viden om, og erfaring med, kulturperler og andre smykkesten. Vi har altid et stort udvalg af smykkesten fra hele verden, i alle tænkelige størrelser, former, farver og slibninger – og flere kan altid bestilles hjem via vores internationale netværk. Vores værksted kan skabe unikke smykker, med respekt for de smykkesten, der er ønske om.

Vi er medlem af Guldsmedefagets Fællesråd samt Kjøbenhavns Guldsmedelaug.

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.