Oplev København gløde af guld og ædelsten
SMYKKERNES BY d. 28.-30. sep. 2023 Overflader på smykkerLæs om SMYKKERNES BYMarry and Me har forkus på
Overflader på smykker
Det er enten noget man ikke tænker over, eller lige præcis det man falder for. For mange faguddannede ædelsmede er overfladen det sidste, man påfører. Jeg kan sammenligne det med et stykke tøj, ringen får på.
Der er rigtig mange overflader, som er håndlavede på vidt forskellige måder, og hver guldsmed har sine specialiteter. Lidt lige som måden man skriver på. Der er også mange overflader, som anvendes af mange guldsmede og producenter.
Jeg vil præsentere dig for forskellige teknikker til mattering, rustikkering, patinering samt en teknik, som du nemt kan udføre hjemme.
Jeg vil invitere dig til mit værksted, og vise hvad en overflade gør for en vielsesring eller et andet smykke. Hvordan er processen, og hvilke overvejelser kan man have. Hvordan vælger man en overflade, og hvad der sker med den med tiden. Kan overfladen genopfriskes på et brugt smykke og meget mere.
Kom og få del i min store erfaring.
d. 28-30 september 2023

Hvad er SMYKKERNES BY?
SMYKKERNES BY forløber over tre dage, hvor du kan besøge mere end 30 forskellige udstillinger rundt om i København. Med temaet ”Forbindelser” kan du på de åbne værksteder, butikker og gallerier med egne øjne se, hvordan guld- og sølvsmedene skaber personlige, håndlavede smykker i tæt forbindelse med kroppen, tøjet, rummet og designhistorien.
Udstillingerne, som byder på et overflødighedshorn af funklende smykker og spændende værker, er skabt af over 200 guldsmede, formgivere og smykkekunstnere og kan opleves i Københavns indre by samt på Vesterbro, Nørrebro og Islands Brygge.
Find det interaktive bykort på www.guldsmedelauget.dk/arrangements og planlæg din rute rundt til de udvalgte udstillingssteder i København.
Torsdag den 28. september 2023 vil der være fælles åbning af SMYKKERNES BY på alle deltagende steder, som vil gløde af guld og ædelsten. Arrangementet fortsætter fredag og lørdag den 29. og 30. september, og flere udstillinger holder åbent endnu længere.
Arrangementet SMYKKERNES BY har tidligere været afholdt i 2015 og 2019.

Der vil være mulighed for at booke guidede ture blandt andet gennem Politiken PLUS og FOF Gentofte. Se mere på www.guldsmedelauget.dk
Om temaet ”Forbindelser” fortæller oldermand i Guldsmedelauget, Lone Løvschal:
”Vi vil gerne sætte fokus på de mange forbindelser der er mellem os. Det kan være forbindelser mellem mennesker, mellem kollegaer, internationale forbindelser og fysiske forbindelser. Men det kan også forstås i mere overført betydning som de forbindelser mellem det gamle håndværk og nutidens teknikker og metoder, som vi som guldsmede og smykkekunstnere er en del af.”
”Jeg glæder mig til at opleve masser af liv i Københavns mange værksteder, og til at vi sætter fokus på alt det, der forbinder os på tværs af guldsmedefaget og smykketraditionen. Det kan være forbindelser mellem mennesker, mellem kollegaer, internationale forbindelser og fysiske forbindelser. Men det kan også forstås i mere overført betydning som de forbindelser mellem det gamle håndværk og nutidens teknikker og metoder, vi som guldsmede og smykkekunstnere er en del af.”
Hvem er Kjøbenhavns Guldsmedelaug ?
Kjøbenhavns Guldsmedelaug emmer af historie. Det er et af verdens ældste laug, etableret i 1429, og med- lemmerne er grand cru-smykkeskabere fra hele Danmark.
I en tid med masseproduktion og fabriksfremstillet bijouteri, repræsenterer lauget det modsatte – tradition, fordybelse, det gode håndværk og det personlige smykke i tæt kontakt med kroppen og mennesket, der bærer det.
I de knapt 600 år, der er gået, har lauget været garant for, at vi har dygtige og uddannede guld- og sølvsmede i København. Og det er en vigtig værdi i sig selv, mener oldermand Lone Løvschal.
”Smykker er ofte meget personlige eller unikke, og de bliver skabt og udformet i samspil mellem kunden og håndværkeren. Derfor er det nødvendigt at vi bevarer håndværksekspertisen i Danmark. Ellers kan vi heller ikke udvikle håndværket,” siger hun.
Mange guldsmede og smykkekunstnerne arbejder også med smykker som kunstnerisk udtryksform og bidrager på den måde til at faget kan udvikles, sådan at vi fortsat kan opleve byen som en unik hovedstad, hvor det gode håndværk er i centrum.
Kjøbenhavns Guldsmedelaug har blandt andet til formål at udbrede kendskabet til håndværket, og med en lang række forskellige aktiviteter giver lauget løbende et indblik i fagets mange facetter.
Blandt andet via særudstillinger, senest i 2019 på Christiansborg, hvor udstillingen “En Dronning Værdig” fandt sted. Fondsmidler betyder, at lauget kan uddele legater til værdigt trængende, og at der hvert 3. år kan uddeles den prestigefyldte Skt. Loye Pris på 100.000 kroner til et spirende talent inden for faget.
Kjøbenhavns Guldsmedelaug er stiftet i 1429 ved Laugsskrå givet af Kong Erik af Pommern og Dronning Filippa og er blandt Danmarks og måske verdens ældste laug.
Da lauget blev stiftet, var det blandt andet for at føre kontrol med fagets produkter, priser og uddannelsen af nye håndværkere. I dag har Kjøbenhavns Guldsmedelaug helt andre formål, men håndværket er stadig i fokus.
Om Kjøbenhavns Guldsmedelaug
Med SMYKKERNES BY 2023 ønsker Kjøbenhavns Guldsmedelaug at sætte fokus på formidling af smykkekunst, guld- og sølvsmedefaget i København samt skabe en oplevelse af samhørighed gennem håndværket blandt laugets medlemmer.
Laugets formål
- at repræsentere guldsmedestanden og værne om dens interesser over for offentligheden
- at styrke det kollegiale sammenhold mellem medlemmerne
- at forvalte legater og fonde knyttet til lauget
- at hjælpe og støtte værdige og trængende personer med tilknytning til faget
- at uddele legater og priser til de af fagets udøvere, der har vist særlige evner
- at yde økonomisk støtte til kulturelle tiltag, der har berøring med faget.
Laugets segl
Laugets segl er første gang anvendt 1584 under en hyldest til Kong Frederik III.
I kransen står: SIGILLVM AVRI FABRORVM CIVITATZ HAFNEN (SEGL GULDSMEDENS BYEN HAVN). Signetet er af sølv med senere påsat træskaft. Seglet er stadig i brug og benyttes blandt andet på laugsbrevene, der overrækkes, når man bliver optaget i lauget.
