Udgivet i 2 kommentarer

Kan man forny en gammel rings overflade?

Vielsesringene har I på hver dag, resten af jeres dage. Den er vidne til jeres liv, og derfor vil den også blive ridset og skrammet. Den første ridse på en vielsesring gør ’ondt’. Sådan er det med de fleste “første ridser” på ting, som man føler en følelsesmæssig tilknytning til. Men ridserne er også uundgåelige. Det er som regel mulig at genskabe den oprindelige overflade. Nogle gange er det dog svært. En blankpoleret ring kan til enhver tid blive pudset op, hvis den er af god kvalitet – men egentlig kan den patina, som kommer af brug, også være smuk. Matterede ringe kan også friskes op. Vores erfaring er, at den nye overflade dog alligevel bliver en lille smule anderledes end den oprindelige. Hver guldsmeds håndelag har et særpræg. Det mest komplicerede er opfriskning af diamenterede ringe. Diamentering kendetegnes ved meget dybe og blanke snit. (billede) Netop fordi det er præcisionsarbejde udført på en maskine kombineret med dybde på snit gør det meget svært at efterligne. Det allersværeste er aftryk af naturen. Vi har udført ringe, hvor der er aftryk af blade eller blomster. Ved sådanne ringe vil jeg anbefale at man lære at leve med den naturlige patina. Platin er suverænt det ædelmetal, som er mest velegnet til brug. Hvor hver ridse på en guldring betyder, at en lille mængde guld kradses af ringen – og dermed går tabt – betyder en ridse på en platinring blot, at metallet “forskubber” sig, men intet forsvinder. En slidt ring kan både poleres op og blive blank igen, eller få lagt en ny overflade. Anbefalingen skal dog også lyde her og med det samme: Gør det ikke ofte, da lidt af metallet forsvinder ved hver renovering. Det eneste ædelmetal, der ikke mister i vægt ved en renovering, er platin. Hvis en vielsesring er dekoreret med gravering eller på anden vis, går noget af denne tabt ved hver polering og/eller renovering. Det er også et hensyn, som man skal huske at medtænke, når man lader en ring istandsætte.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er titans egenskaber?

Titan er lettere end jern og stål, og dobbelt så stærkt som aluminium. Selv aluminium er tungere end titan. Titan er ekstremt modstandsdygtigt overfor syrer, baser og organiske opløsningsmidler. Metallet påvirkes derfor hverken af blod eller sved. Denne egenskab, samt den fremragende styrke, i forhold til vægten, gør titan til et yderst velanset metal indenfor smykkeindustrien. Selvom et smykke (eller et ur) er legeret med andre metaller end titan, vil det hedde sig, at det er et titansmykke (eller titan-ur). For at adskille de forskellige legeringer inddeles titan i forskellige grader. Smykker af ren kemisk titan er betegnet med grad 1, 2, 3 eller 4 – de forskellige grader angiver, at der er anvendt forskellige atmosfærer og gasser under omsmeltningen. Vi forhandler titanringe af titangrad 1, der er den blødeste grad – for det giver os mulighed for at ændre en ring i størrelse.

Udgivet i Skriv en kommentar

Er guldringe nikkelfrie?

Nikkel er et naturligt forekommende metal i eget ret, og altså ikke en egenskab ved andre metaller. Hvorvidt et smykke er nikkelfrit, afhænger derfor af blandingen af metaller. Finguld er et rent metal i sig selv. Ved de enkelte af guldlegeringer, skal man derfor se hvilke andre metaller, der indgår i blandingen. I en hvidguldslegering med nikkel vil der altså være en mængde nikkel – men det kan undgås, hvis man i stedet vælger en type hvidguldslegering med sølv, palladium eller platin i stedet for nikkel.

Nikkelholdige guld må kaldes nikkelfrit i overensstemmelse med lovgivning, da det nikkelholdige guld ikke udskiller mere end 0,2 – 0,5 mikrogram nikkel pr. cm 2 pr. uge.

Udgivet i Skriv en kommentar

Skal et pars vielsesringe være helt ens?

Nej, ikke nødvendigvis. Vielsesringe kan sagtens danne par, uden at være helt ens. Det er I jo heller ikke. Forskellen kan være små – for eksempel tilføjelse af brillanter i kvindens ring – eller større, som i det tilfælde, hvor både ringfacon og metal er forskellige. Vi tilstræber altid et match af ringene på en eller anden måde, enten ved at give ringene ens overflade, anvende samme metal eller måske en lille hemmelig brillant fattet indvendig i herre-ringen. Hvor forskellige eller hvor ens jeres ringe skal være, er altså helt op til jer. Kvinder, der har fået en forlovelsesring, vil som regel gerne have at deres vielsesring passer til forlovelsesringen, så de to netop kan bæres samtidig. Vær opmærksom på, at når man bærer flere ringe på samme finger, kan det være, at den ene ring skal være lidt større i størrelsen. Vi kan også udføre ringe af to forskellige metaller; hvor ringens yderside består af rosaguld og indersiden af guld – og på den anden ring vil det være omvendt.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er Mokume gane?

Mokume gane er en gammel japansk metalteknik. Laminerede metaller i forskellige farver bliver sintret sammen og bearbejdet sådan, at det ligner træårer og det er årsagen til teknikkens navn mokume gane. Mokume gane kan oversættes til ”træ af guld”, som beskriver teknikkens essens vældig godt.

Mange tror, at mokume gane stammer fra damascenerstål-teknik, men damascenerstål udspringer fra en indisk smedeteknik, der siges at være kendt siden 600 f.Kr.

Oprindelsen til Mokume gane kan vi finde i den kinesiske udsmykningsteknik Guri. Guri er stiliserede udskæringer i flere lag forskelligt farvet lak. Guri har været kendt siden Sung dynastitiden. Senere blev teknikken eksporteret til Japan og der udsprang det i Guribori – udskåret udsmykning i lamineret metal. Teknikken bliver brugt i Tsuba som er parerpladen på katana – et samurai sværd. Efterfølgende mokume gane teknik afløste Guribori-udskæringer i parerplader. Laminerede metaler sølv, guld, shakudo og shibutchi, som er kobber legeringer der er blevet hamret, skåret og bearbejdet for at få karakteristiske mønstre kendt i mokume gane-teknik som også blev kaldt Tagayasan-Ji (rosentræ). De første værker af den mokume gane vi kender i dag, så først dagens lys for 400 år siden i Edo-perioden i området af dagens Tokyo. Mokume gane stykket blev fremstillet til en skaft  kozuka af en lille praktisk kniv kogatana. Metalkunsten og herunder mokume gane blev mere og mere populær og nåede sin højdepunkt i Edo-perioden, og i selvsamme periode gik den lidt i glemmebogen sammen med indførelsen af skydevåben, og i 1876 indførtes der forbud mod at bære katana. I den efterfølgende tid blev mokume gane brugt til at fremstille brugsgenstande som fx kander, skeer, skriveredskaber og æsker. I dag har teknikken fået en opblomstring, efter den blev introduceret til den vestlige verden af hollandske handelsfolk for lidt over 100 år siden. Moderne mokume gane er lavet med mere ædle metaller end den oprindelige kobber med lavt indhold af sølv- eller guldlegeringer.

Til mokume gane teknikken tilhører også en ideologi, som siger at den tilvirkende kunstner skal bruge alle sine fem sanser, samt åpnå en form for dialog med metallet for at skabe et unikt mønster.

Tilblivelse/ håndværk

Mokume gane ringe begynder med planlægning af mønsteret, som skal være synligt. Viden om metallurgi samt forståelse for legeringernes fysiske egenskaber er essensen i fremstillingen af mokume gane eller i mere nutidigt sprog bare mokume. Næste trin er udvælgelse af metaller samt forberedelse af de afmålte samt sirligt rengjorte metalplader. Pladerne bliver lagt sammen og sintret – ved at varme dem alle sammen op til lige før smeltepunktet. Op til 149 lag metal lamineres, hvor kombination af varme, tryk og atmosfære giver den optimale resultat. På denne måde bliver pladerne sammenføjet og beholder sine egenskaber og mål. Dette stykke metal hedder billet. Billet kan nu bearbejdes til smykket ved at smede dem, vride dem adskillige gange samt banke, file, fræse og hvad det ellers kræver, til at opnå den ønskede effekt. For at opnå det udsøgte resultat kræver det en enorm viden, tålmodighed, 3D-forståelse samt koncentration til at forstå metallers præmisser. Mokume gane er en kostbar men meget unik teknik. Der er ingen ringe som bliver ens. Til gengæld får I ringe, hvor der blevet tænkt på jer fra allerførste øjeblik af processen. De rigtig massive mokume gane ringe kendetegnes ved, at træmønsteret er synligt, også på indersiden af ringene.

Udgivet i Skriv en kommentar

Bruger jeg samme ringstørrelse, hvis det er en bred ring?

En rings profil kan have betydning for hvilken størrelse, der føles mest optimal på fingeren. Med profil menes både den indvendige og udvendige runding, form og andre detaljer – den indvendige profil samt ringens bredde har betydning for størrelsen. En klassisk smal ring, med en firkantet eller rund profil, føles ofte som den samme størrelse uanset hvem der få den på fingeren. Er ringen blot et par millimeter bredere, kan en person opleve et behov for at ringen bør være et nummer større i størrelse. En smal ring vil altid lægge sig naturligt i hudfolden mellem håndflade og finger – lige præcis det sted, hvor finger møder håndflade. En bredere ring dækker en større del af hudens flade, som så også presses sammen under ringen. Den fornemmelse gør, at man sandsynligvis vil følge behov for at gå op i ringstørrelse. Hvis ringen er for lille, vil man opleve, at huden ikke i samme grad har plads til bevægelser og små, naturlige hævelser afhængigt af sæsonens vejrtemperatur. Den indvendige profil kan her have en stor betydning for pasformen, størrelsen og hvor behagelig ringen er at have på. Hvis profilen er flad, skal den sandsynligvis være op til to størrelser større end ens smalle ringmål, hvorimod hvis ringen er afrundet indvendigt, ville en enkelt størrelse ofte være nok. Ved en hul ring kan man opleve, at man kan benytte samme størrelse, uanset bredden. Det afgørende er, hvor stor en del af ringens profil, der er i kontakt med fingeren. Hvis du har flere smalle ringe derhjemme, kan du prøve at tage flere på samtidig – det vil give dig en fornemmelse af den forskel, som ringbredden har.

Her kan du se vores udvalg af forlovelsesringe og vielsesringe.

Udgivet i Skriv en kommentar

“Jewels of the Sea”

Som guldsmed har jeg stor fornøjelse af at arbejde med forskellige opgaver. Reparationer, redesign og rådgivning giver enorm tilfredsstillelse. Det er også et ansvar for andres værdifulde ting. Om det er affektions værdi eller penge værdi spiller ingen rolle. Der er ikke plads til fejl. Alt skal beregnes, udtænkes og planlægges til de allermindste detaljer, brøkdele af gram eller carat. Nogle gange skal der ingeniør arbejde til og andre gange Storm P. agtige konstruktioner.  Guldsmede arbejde har også kunst aspekter i sig, hvor jeg føler mig enormt privilegeret, og er taknemlig for, at kunne udføre det kunstneriske arbejde. At lege med de kostbare materialer giver til tider gåsehud og hårrejsning, når jeg liiige tage chancen med min ild flamme på op til 1500 grader. Til tider bliver jeg svimmel, lykkelig, vred og udmattet på en gang. Min fantasi tager mig forskellig steder hen, og min fagkundskab tillader at realisere det. Denne gang har jeg skabt en kreation til en smykke udstilling på “Fjor & Bælt” i Kerteminde. Emnet er havet og udstillingen hedder ‘Jewels of the Sea’. Inspirationen til ringen er fundet i alt hvad havet bringer deriblandt rav og fisk som lige kan anes under den grønlige vandoverflade. Ringen skal bringe minder om den fornøjelse, der ligger i, at betrate glimtende krusninger, bølger og dønninger i vandet. Smykket skal bringe minder om vandet fra den grønlige kopal til det stålgrå i hvidguldet, når bølgerne gå højt. Ringen er udstillet sammen med andre vidunderlige kreationer af 39 guldsmede og smykkekunstnere. Det vidunderlig katalog er skrevet af Nina Hald. Foto Iben Kaufmann.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er forskellen på diamanter og brillanter?

Diamant er en ædelsten – brillant er en slibning. Alle tænkelige ædelsten – for eksempel safirer, smaragder, rubiner, turmaliner osv. – kan brillantslibes. Når ordet brillant står alene, menes der en rundt-slebet diamant med 57 eller 58 facetter.

Diamanter besidder fantastiske kvaliteter, nemlig deres hårdhed og glans. Man fremmer diamanters udseende ved korrekte slibninger. Når en slibning er udført med den rette symmetri og de mest fordelagtige proportioner, vil en diamant stråle mest optimalt – og sandsynligvis også give mest glæde. Brillantslibningen er i dag den fortrukne slibning til diamanter, fordi den bedst reflekterer og bryder lyset – på den måde giver slibningen optimal skønhed til diamanter. Hvis facetterne bliver placeret knivskarpt på stenen af en god sliber, vil deres indbyrdes proportioner, højde og bredde, give det mest strålende resultat. Er slibningen for dyb, kastes lyset ikke tilbage, og er slibningen for flad, kastes det skævt retur.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvor har hvidguld smykker sin farve fra og hvad er Rhodinering?

Hvad betyder rhodineret?

Du kender helt sikkert den metalliske glans hvidguld har. Jeg er næsten sikker, at det er rhodium. Rhodium er et meget hårdt, lyst metal, der bruges som en tynd belægning på hvidguld eller sølv. Rhodinering gøres på samme måde som forgyldning, og man gør det for, at efterligne platin. Nogen omtaler det fejlagtigt som hvidgulds belagt. Rhodinering gør, at hvidguld ser meget lys ud, da hvidguld i sin natur har et gulligt, brunligt eller gråligt skær. Nogen omtaler rå hvidgulds farve som tilrøget. Rhodinereing på sølv forhindrer, at sølv bliver anløbet/sort.

 

Udgivet i 2 kommentarer

Kan gravering i en ring fjernes?

Kan gravering i en ring fjernes?

I princippet ja, alt gravering kan fjernes. Som regel uden konsekvenser og uden at ringen ændrer form eller størrelse.  Der findes forskellige typer indvendige graveringer: Håndgravering, maskingravering, lasergravering og fræsning. De forskellige typer har forskellig dybde og snitprofiler. Indvendige graveringer er omkring 0,15 mm dybe. Jo dybere graveringen er, jo svære er det at fjerne den, men det er ikke umuligt.

Man fjerner graveringer, ved at fjerne alt materiale omkring hele graveringen, indtil man når bunden af graveringens fordybning. Derfor har længden af det, som er graveret, også betydning. Er man rigtig uheldig, bliver ringen en kvart størrelse større, men en sådan størrelsesændring kan knap mærkes, når ringen sidder på fingeren. Efterfølgende kan ringen graveres igen. Under processen er vi meget påpasselig med ikke at slette stempler, fordi de tjener for eksempel som garanti for kvaliteten, samtidig kan der være graveret informationer om en stens størrelse og kvalitet. Sidst, men ikke mindst, tager vi højde for eventuelt indvendigt-placerede sten. En sølv- eller kobberring, som blev forgyldt eller rhodineret, men som er blevet graveret forkert, kan ende med at blive noget bekosteligt – specielt i forhold til affektionsværdi. Forgyldning og rhodinering er tynde belægninger – som bliver fjernet, når graveringer fjernes, og så bliver ringens grundmetal synligt. For at bringe ringen til oprindeligt udseende, skal den genforgyldes eller genrhodineres. Denne proces kan være så bekostelig, at prisen på fjernelse af gravering samt genforgyldning eller genrhodinering skal holdes op mod prisen på et nyt smykke, for ikke nævne affektionsværdi – den sentimentale værdi. Nogle gange foreslår vi, at sølvringe ikke genforgyldes eller genrhodineres, da manglende overflade ikke kan ses. Samme principper gælder for fjernelse af udvendig gravering. Tekst eller mønster skal slibes ”i bund”, før den forsvinder. Udfordringen ved operationen ligger i ringens udvendig facon, som hele tiden skal bevares. De udvendige graveringer er tit meget dybere, da det udvendige af en ring er mere udsat for slitage. Graveringer på helt op til 0,5 mm dybde er blevet set. Heldigvis er der ved fjernelse af udvendige graveringer sjældent udfordringer med ringens størrelse.

Se vores udvalg af forlovelsesringe & vielsesringe.