Udgivet i Skriv en kommentar

Er ringe med smykkesten holdbare eller skrøbelige?

Se, det er et af de spørgsmål, som vi elsker at få – for vi er nemlig håndværksguldsmede af den gamle skole! Ringe med smykke- og/eller ædelstens skrøbelighed skiller nemlig i den grad fårene fra bukkene. Meget kommer an på den individuelle sten, og den måde, den er fattet på ringen. Er ringen tiltænkt som vielsesring – altså en ring, som vil blive brugt til hverdag, og som skal kunne holde til alt det, som vi lægger hænder til i løbet af en dag – vil der være visse sten og ringe, som vi fraråder på grund af skrøbelighed. En ring købt med henblik på at være vielsesring skal være noget af det mest holdbare, du ejer i dit liv, netop for at kunne holde til daglig brug, uanset om den er fattet med sten eller ej. Vi anbefaler dog altid, uanset om ringen er med eller uden sten, at man tager den af, når man laver havearbejde, svømmer i klorvand, eller udfører manuelt arbejde. Ringe med sten bør tjekkes af en guldsmed cirka en gang om året, for at sikre at intet er blevet slået løst. Tommelfingerreglen er som følger: Jo mindre sten, jo mindre metal er der i fatningen, som holder stenen på plads på ringen. Det betyder så også, at fatningen hurtigere bliver tyndslidt. Man kan afhjælpe den fremtidige slitage, ved at fatte sten med dybere, dvs. der placeres mere metal rundt om hver sten eller alle sten på én gang (i en såkaldt rækkering og millgrif-ring). Derudover skal man holde sig for øje, at jo tyndere ring, jo mindre metal er der til at holde på ringens facon. Kærestepar tænker ofte, at ringen med alle sten er forholdsvis voluminøs – men husk som tommelfingerregel at kigge på det ”svageste led”: Find det sted på ringen, som er tyndest. Tit vil det være under stene. Her er det også vigtig at påpege huller under stene. Summa summarum: Jo mindre metal, jo hurtigere vil ringen blive slidt og/eller ødelagt. Den er simpelthen mere udsat. Vi vil aldrig tale nogen fra at købe sådan en ring, for vi har dem selv, og vi synes at ’petite’ ringe er fantastisk kønne. Men rådet er også, at man skal passe ekstra godt på dem.

Udgivet i Skriv en kommentar

Bruger jeg samme ringstørrelse, hvis det er en bred ring?

En rings profil kan have betydning for hvilken størrelse, der føles mest optimal på fingeren. Med profil menes både den indvendige og udvendige runding, form og andre detaljer – den indvendige profil samt ringens bredde har betydning for størrelsen. En klassisk smal ring, med en firkantet eller rund profil, føles ofte som den samme størrelse uanset hvem der få den på fingeren. Er ringen blot et par millimeter bredere, kan en person opleve et behov for at ringen bør være et nummer større i størrelse. En smal ring vil altid lægge sig naturligt i hudfolden mellem håndflade og finger – lige præcis det sted, hvor finger møder håndflade. En bredere ring dækker en større del af hudens flade, som så også presses sammen under ringen. Den fornemmelse gør, at man sandsynligvis vil følge behov for at gå op i ringstørrelse. Hvis ringen er for lille, vil man opleve, at huden ikke i samme grad har plads til bevægelser og små, naturlige hævelser afhængigt af sæsonens vejrtemperatur. Den indvendige profil kan her have en stor betydning for pasformen, størrelsen og hvor behagelig ringen er at have på. Hvis profilen er flad, skal den sandsynligvis være op til to størrelser større end ens smalle ringmål, hvorimod hvis ringen er afrundet indvendigt, ville en enkelt størrelse ofte være nok. Ved en hul ring kan man opleve, at man kan benytte samme størrelse, uanset bredden. Det afgørende er, hvor stor en del af ringens profil, der er i kontakt med fingeren. Hvis du har flere smalle ringe derhjemme, kan du prøve at tage flere på samtidig – det vil give dig en fornemmelse af den forskel, som ringbredden har.

Udgivet i Skriv en kommentar

“Jewels of the Sea”

Som guldsmed har jeg stor fornøjelse af at arbejde med forskellige opgaver. Reparationer, redesign og rådgivning giver enorm tilfredsstillelse. Det er også et ansvar for andres værdifulde ting. Om det er affektions værdi eller penge værdi spiller ingen rolle. Der er ikke plads til fejl. Alt skal beregnes, udtænkes og planlægges til de allermindste detaljer, brøkdele af gram eller carat. Nogle gange skal der ingeniør arbejde til og andre gange Storm P. agtige konstruktioner.  Guldsmede arbejde har også kunst aspekter i sig, hvor jeg føler mig enormt privilegeret, og er taknemlig for, at kunne udføre det kunstneriske arbejde. At lege med de kostbare materialer giver til tider gåsehud og hårrejsning, når jeg liiige tage chancen med min ild flamme på op til 1500 grader. Til tider bliver jeg svimmel, lykkelig, vred og udmattet på en gang. Min fantasi tager mig forskellig steder hen, og min fagkundskab tillader at realisere det. Denne gang har jeg skabt en kreation til en smykke udstilling på “Fjor & Bælt” i Kerteminde. Emnet er havet og udstillingen hedder ‘Jewels of the Sea’. Inspirationen til ringen er fundet i alt hvad havet bringer deriblandt rav og fisk som lige kan anes under den grønlige vandoverflade. Ringen skal bringe minder om den fornøjelse, der ligger i, at betrate glimtende krusninger, bølger og dønninger i vandet. Smykket skal bringe minder om vandet fra den grønlige kopal til det stålgrå i hvidguldet, når bølgerne gå højt. Ringen er udstillet sammen med andre vidunderlige kreationer af 39 guldsmede og smykkekunstnere. Det vidunderlig katalog er skrevet af Nina Hald. Foto Iben Kaufmann.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er forskellen på diamanter og brillanter?

Diamant er en ædelsten – brillant er en slibning. Alle tænkelige ædelsten – for eksempel safirer, smaragder, rubiner, turmaliner osv. – kan brillantslibes. Når ordet brillant står alene, menes der en rundt-slebet diamant med 57 eller 58 facetter.

Diamanter besidder fantastiske kvaliteter, nemlig deres hårdhed og glans. Man fremmer diamanters udseende ved korrekte slibninger. Når en slibning er udført med den rette symmetri og de mest fordelagtige proportioner, vil en diamant stråle mest optimalt – og sandsynligvis også give mest glæde. Brillantslibningen er i dag den fortrukne slibning til diamanter, fordi den bedst reflekterer og bryder lyset – på den måde giver slibningen optimal skønhed til diamanter. Hvis facetterne bliver placeret knivskarpt på stenen af en god sliber, vil deres indbyrdes proportioner, højde og bredde, give det mest strålende resultat. Er slibningen for dyb, kastes lyset ikke tilbage, og er slibningen for flad, kastes det skævt retur.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er Rhodinering?

Du kender helt sikkert den metalliske glans hvidguld har. Jeg er næsten sikker, at det er rhodium. Rhodium er et meget hårdt, lyst metal, der bruges som en tynd belægning på hvidguld eller sølv. Rhodinering gøres på samme måde som forgyldning, og man gør det for, at efterligne platin. Nogen omtaler det fejlagtigt som hvidgulds belagt. Rhodinering gør, at hvidguld ser meget lys ud, da hvidguld i sin natur har et gulligt, brunligt eller gråligt skær. Nogen omtaler rå hvidguls farve som tilrøget. Rhodinereing på sølv forhindrer, at sølv bliver anløbet/sort.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Kan en gravering i en ring fjernes?

I princippet ja, alt gravering kan fjernes. Som regel uden konsekvenser og uden at ringen ændrer form eller størrelse.  Der findes forskellige typer indvendige graveringer: Håndgravering, maskingravering, lasergravering og fræsning. De forskellige typer har forskellig dybde og snitprofiler. Indvendige graveringer er omkring 0,15 mm dybe. Jo dybere graveringen er, jo svære er det at fjerne den, men det er ikke umuligt. Man fjerner graveringer, ved at fjerne alt materiale omkring hele graveringen, indtil man når bunden af graveringens fordybning. Derfor har længden af det, som er graveret, også betydning. Er man rigtig uheldig, bliver ringen en kvart størrelse større, men en sådan størrelsesændring kan knap mærkes, når ringen sidder på fingeren. Efterfølgende kan ringen graveres igen. Under processen er vi meget påpasselig med ikke at slette stempler, fordi de tjener for eksempel som garanti for kvaliteten, samtidig kan der være graveret informationer om en stens størrelse og kvalitet. Sidst, men ikke mindst, tager vi højde for eventuelt indvendigt-placerede sten. En sølv- eller kobberring, som blev forgyldt eller rhodineret, men som er blevet graveret forkert, kan ende med at blive noget bekosteligt – specielt i forhold til affektionsværdi. Forgyldning og rhodinering er tynde belægninger – som bliver fjernet, når graveringer fjernes, og så bliver ringens grundmetal synligt. For at bringe ringen til oprindeligt udseende, skal den genforgyldes eller genrhodineres. Denne proces kan være så bekostelig, at prisen på fjernelse af gravering samt genforgyldning eller genrhodinering skal holdes op mod prisen på et nyt smykke, for ikke nævne affektionsværdi – den sentimentale værdi. Nogle gange foreslår vi, at sølvringe ikke genforgyldes eller genrhodineres, da manglende overflade ikke kan ses. Samme principper gælder for fjernelse af udvendig gravering. Tekst eller mønster skal slibes ”i bund”, før den forsvinder. Udfordringen ved operationen ligger i ringens udvendig facon, som hele tiden skal bevares. De udvendige graveringer er tit meget dybere, da det udvendige af en ring er mere udsat for slitage. Graveringer på helt op til 0,5 mm dybde er blevet set. Heldigvis er der ved fjernelse af udvendige graveringer sjældent udfordringer med ringens størrelse.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er forskellen på 8 kt, 14 kt,18 kt og forgyldt?

Marry & Me Logo Blog

Et af de oftest stillede spørgsmål vi får, er angående karat, og hvad forskellen er! Undringen er naturlig, for hvad dækker karat over, og hvorfor hedder det i det hele taget 8, 14 og 18 karat?
Karat (ikke at forveksle med carat) er et mål som angiver andel af guld i guldblanding som smykkerne er lavet af. 24 karat er den højeste mængde af guld = ren guld = 100% guld.
Guld forekommer i forskellige blandinger, af forskellige årsager. Nogle af de væsentligste årsager er, at finguld er et dyrt og blødt materiale. Dette er to regulerbare problematikker, da man ved at lave forskellige materiale blandinger, dels kan arbejde med hårdheden og dels får et billigere produkt. De mest brugte blandinger, der ses Danmark, er 18 karat, 14 karat og 8 karat. Stemplerne i disse er, i samme rækkefølge, 750 (75,0% eller 750/1000), 585 (58,5%) og 333 (33,3%), hvilket betegner andelen af guld i produktet. Forgyldt betyder at et metal (f.eks. sølv eller kobber, messing, tombak) blev dækket af et tynd lag guld som bliver slidt af med tiden.

Udgivet i Skriv en kommentar

Er cubic zirkoniaer ægte sten?

Marry & Me Logo Blog

Cubic zirkonia, syntetiske kubiske zirkonia, er også kendt under forkortelsen CZ. Zirkonia (zirkoniumoxid), som de også kaldes, er en menneskeskabt smykkesten, som også findes (dog yderst sjælden) i naturen. Syntetiske kubiske zirkonia er kunstigt fremstillede. Dengang man fandt på at fremstille syntetiske kubiske zirkonia, gjorde man det med intentionen om at imitere diamanter, og for at opnå nogle af diamanternes kvaliteter. Den kunstige fremstilling har den fordel, at de kubiske zirkonia fremstår fejlfrie, og de er væsentligt hårdere end f.eks. bjergkrystaller. Men cubic zirkoniaer kan aldrig forveksles med diamanter, heller ikke trods deres overfladiske lighed. Cubic zirkonia fremstilles som udgangspunkt farveløse, men de kan tilsættes alverdens farver, hvilket gør dem populær at fatte i smykker – og så er de faktisk temmelig holdbare. En diamant har en hårdhed på 10 , en cubic zirkonia 8, og rav ligger mellem 2-4 på Mohs skala. Nanvet cubic zirkonia eller syntetiske kubiske zirkonia er til dels lidt ”uheldigt”, for der findes også en meget smuk naturlig smykkesten med navnet ZIRKON (zirkoniumsilikat) med hårhed på 7,5 på Mohs skala  – og som følge af de mange syntetiske sten, som har næsten samme navn, har zirkoner til dels blevet ’mistænkeliggjort’. Der er der ingen grund til – den naturlige smykkesten ZIRKON er smuk, men den må selvfølgelig ikke forveksles med de syntetiske zirkoniaer. Desværre, er der rigtig mange forhandler, som stadig forveksler de to sten.

smykker med ægte sten.

Udgivet i Skriv en kommentar

Forlovelses og vielses ring på samme finger?

Mange kvinder ønsker sig en forlovelsesring, som i fremtiden vil kunne bæres sammen med en vielsesring. Måske bærer du allerede begge ringe på samme finger, fordi kombinationen er meget smuk. At bære begge ringe på samme finger indebærer dog en vis risiko. Selv de fineste og mest holdbare ædelmetaller bliver slidte, hvis to stykker metal gnider mod hinanden. For at undgå indbyrdes slitage, skal de to ringe være tilpasset hinanden. Den slags sæt – bestående af af matchende forlovelses- og vielsesringe – laver vi naturligvis altid gerne på bestilling på vores eget værksted. Mærker Breuning og Gerstner har desuden designet en meget smuk serie af solitaire-/prinsesseringe, der er udformet, så de minimerer belastningerne, når de bæres på samme finger. Kom forbi, så finder vi en løsning til dig, som går med tanker om, eller som måske allerede har, begge ringe.

MainBreuning_Trisets slidt solitaire

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvorfor er hvidguld ofte dyrere end gult guld?

Mange kvinder har kigget på et smykke i et udstillingsvindue, drømt om det og følt sig nødsaget til at undersøge prisen. Og denne kan så komme som en overraskelse! Både positiv og negativ, skal det siges. Hvidguld ligner til forveksling sølv, prisen til forskel er dog så markant, at det kommer som et naturligt chok, hvis man er indstillet på prisen i sølv.

 

Når guld tilsættes andre metaller, for eksempel for at opnå en anden farve, påvirker det tilsatte materiale også prisen. Ønsker man sig et smykke i guldets egen karakteristiske gule farve, men med et lavere indhold af guld (lavere karat) for prisens skyld, vil smykket oftest være tilsat kobber og sølv, for de to metaller er billigere at anskaffe. Iblandingen af kobber og sølv giver guldet farve i forskellige nuancer- alt fra grønguld til rosaguld. Rosaguld – en legering, der bliver stadig mere populær – er tilsat en større mængde kobber, for at opnå den varme rødlig nuance. Hvidguld opnås, ved at guldet tilsættes et hvidt metal. Dette kan for eksempel være nikkel, palladium eller platin. Ønsker man en finere kvalitet, der også er ekstra hårdfør og lettere at bearbejde, benyttes palladium i blandingen. Nogle gange tilsættes der platin, for at opnå hvidguld – det gøres af hensyn til vægt og holdbarhed. Både Platin og Palladium er imidlertid kostbare ædelmetaller, hvilket også forklarer prisforskellen mellem hvidguld og andre guldlegeringer. Hvidguld er opfundet i det 20. århundrede, som et alternativ til .smykker af det rene dyre metal, platin.

 

Mange undrer sig over hvorfor præcist det samme smykke ofte koster mere i hvidguld, end når det er udført i almindelig gult guld, når karaten også er den samme. Prisforskellen skyldes simpelthen at legeringsmetallerne i hvidguld er dyrere, end dem som indgår i guld, der har bevaret guldets egen klassiske gyldne farve. Hvis to identiske smykker – det ene af 14 karat guld, det andet af 14 karat hvidguld – sammenlignes, så vil der i begge tilfælde være iblandet 41,5% legeringsmetal, for at opnå den ønskede karat. I den gule variant er der som oftest tilsat sølv og kobber, mens der i smykket af hvidguld ofte vil være tilsat enten palladium eller platin, for at opnå den lyse/hvide farve. Platin og palladium er begge dyrere ædelmetaller – deraf den højere pris. Med nikkel som legeringsmetal kan man opnå den ønskede effekt af farve og hårdhed, der er i samme prisklasse som gult og rosa guld – nikkel benyttes i guld- og stålsmykker fremstillet i Danmark. Nikkelholdige guld må kaldes nikkelfrit i overensstemmelse med lovgivning, da det nikkelholdige guld ikke udskiller mere end 0,2 – 0,5 mikrogram nikkel pr. cm 2 pr. uge.

VIGTIGT! For at hvidguld smykke skal se rigtigt ‘hvid’ ud, skal det rhodineres, da hvidguld aldrig bliver helt så ‘hvid’ som sølv eller platin.