Udgivet i af — 1 kommentar

Hvordan kan jeg være sikker på, at få en ring jeg har prøvet, i den rigtige størrelse?

Vores anbefaling lyder som følger: En ring skal glide let på fingeren, og lidt svært af. Meget er et spørgsmål om størrelsen på den midterste kno. Knoen er det bredeste sted på fingeren. Sæsonens temperatur – er det sommer eller vinter? – har også indflydelse på fingerens størrelse (og dermed ringens størrelse), og dertil kommer væskesamling i kroppen. Har man ikke gået med ring før, og vil man gerne være sikker på at købe en, der sidder godt på fingeren, kan man teste med en billig ring først. Gå med den billige ring, og mærk selv efter, hvordan din finger opfører sig i løbet af en uges tid. Gå altid til en guldsmed med eget værksted – vi har prøveringe i forskellige faconer; der er både smalle og runde, brede og runde, brede og firkantede ringe, og i det hele taget alle de kombinationer, som tænkes kan. På den måde kan du ”mærke dig til” hvad den rigtige ring er for lige præcis dig – og selv mænd, der aldrig har gået med ring før, vænner sig meget hurtigt til fornemmelsen (selvom de til at begynde med ikke tror det selv). Du kommer nærmest ved at købe dine vielsesringe et sted, der har det rigtige udvalg, og at finde den rigtige størrelse ring er et samarbejde mellem guldsmedeværkstedet og dig. En god sammenligning er sko; de fleste kender deres skostørrelse, men de fleste har sandsynligvis også været ude for, at der er variation mellem skofabrikanter, skomodeller, en lille smule størrelsesforskel på vinter- og sommersko, og så selvfølgelig X-faktoren: Hvad du selv finder behageligt. Forskellige landes smykkeproducenter har forskellige mål, hvilket er det samme med tøj. I Danmark er størrelsen baseret på fingerens omkreds, angivet i mm.
Her kan du se vores udvalg af forlovelsesringe og vielsesringe.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvorfor bliver nogle sten matte?

Nu hedder det sig jo som bekendt at ”diamonds are forever” – et salgsfremmende slogan fra 1940’erne, som sangerinden Shirley Bassey (født 1937) i 1971 fremførte på mest ikoniske vis til soundtracket på James Bond-filmen af samme navn. (De af os, som elsker popkultur, vil med det samme føle et stort behov for at høre sangen, der naturligvis synges med en swingende messingblæsersektion som perfekt baggrund.) Men selvom diamanter uden tvivl er den hårdeste ædelsten på jord, er de faktisk ikke uforgængelige. Diamanter slibes med facetter – en slags skarpe kanter – og er man uheldig, så kan man ”chippe” disse kanter. Hvis (eller måske endda når) kanterne bliver beskadiget, fremstår diamanten ikke lige så glimtende. Er man rigtig uheldig, kan man faktisk også knuse en diamant, hvis den lander på en kant på et hårdt underlag. Dernæst må man altid bare påregne, at der kan være støv i luft – nok mest på en byggeplads, selvfølgelig, men også på en strand – og at dette (kvarts-)støv har en slibende effekt på sten. Overfladen på sten vil lige pludselig ikke fremstå så blankpoleret og klar. Noget lignende gør sig gældende for andre ædelsten. Langt de fleste smaragder i handlen er oliebehandlede. Det gøres for at forbedre deres (grønne) farveindtryk, og behandlingen er både udbredt og accepteret – men det betyder også, at smaragden kan ændre udseende, hvis den pludselig renses for olien. Kulturperler er ikke nær så hårde som smykkesten er, og deres overflade kan ætses, hvis den udsættes for kemikalier (for eksempel rengøringsmidler af den skrappere slags). Jo hårdere sten, jo længere kan man forvente at den fremstår flottest muligt. Men i modsætning til hvad Hollywood og popkulturens litteratur fortæller os, er der desværre ikke mange smykke- og ædelsten som har evigt liv.

Se vores udvalg af forlovelsesringe og vielsesringe her.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvilken kæde er mest holdbar?

De fleste kender udtrykket ”ingen kæde er stærkere end det svageste led”. Det er der i høj grad sandhed i. Noget af det mest gængse i halskæder, er heldigvis også blandt de mest holdbare: Ankerkæder. Deres konstruktion tillader mange års vedvarende brug og slitage, men derfor skal man selvfølgelig alligevel passe godt på dem. Hvis vi et øjeblik antager, at kvinder er typerne, som passer godt på (karabin-)låsen, som traditionelt er et ’svagt sted’ på et halssmykke, så er den vigtigste faktor vedhænget. Hænger der et vedhæng fra en halskæde, formindskes kædens holdbarhed. De fleste kæder er faktisk ikke egnede til vedhæng, men det tænker man jo ikke på i det daglige. En kæde med langstrakte led kan knækkes af forkert opbevaring – eller i brug, hvis der hænger vedhæng på den. Den letteste måde at finde ud af om kæde er holdbar, er, når den ligger i din hule hånd: Kan kæden nulres? Er den fleksibel? Kan den ikke nulres, så skal der passes mere på dem. Fleksibilitet testes forsigtigt, ved at bøje en kæde i forskellige retninger.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Kan smykker tåle vand?

Umiddelbart skulle man jo tro, at smykker altid kan tåle vand . De fleste kan faktisk også, men smykker af stål ruster i vand og der er stål i f ex kæde låse – og smykkesten, som er behandlede på en eller anden måde, har det heller ikke nødvendigvis så godt med vand. Vand er sjovt nok ikke ’bare’ vand. I svømmehallen er der klorvand; på stranden saltvand. På et badeværelse blandes sæbes i det kalkholdige ferskvand, som vi tager bad i – varmen fra en føntørrer kan skade et smykket samt kalk kan efterlade en slags ’pletter’ – og endelig er der spørgsmålet om creme, som vi smører os ind i efter badet, samt parfume og pudder. I forlængelse af vand, som kan skade smykker, bør vi også runde madvarer, der kan skade smykker; det er for eksempel citronsyre og vin, der kan hhv. ætse og misfarve kulturperler. Med andre ord: Man skal altid udvise en vis omtanke, når man bærer smykker – og det skader aldrig lige at tænke sig om en ekstra gang, før man udsætter et smykke for diverse påvirkninger.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvad er en diamantimitation?sten og perler

Imitation er noget, som ligner, uden at være det. Imitationer kan både være ægte sten og syntetiske sten.

Når noget er sjældent, eftertragtet og kostbart, er det som regel blot et spørgsmål om tid før imitationer af den ægte vare dukker op. Sådan forholder det sig naturligvis også med diamanter. Mennesker har i århundreder forsøgt at lade andre sten – naturlige og senest også syntetiske – passere som diamanter. Farveløse topaser og bjergkrystaller kan måske meget, meget overfladisk ligne diamanter – en guldsmed vil dog aldrig lade sig narre af dem. Så er der andre sten, som kommer tættere på rent visuelt; fremstillet af mennesker og ment til at ligne diamanter i udseende (farve, form og størrelse). Imitationsdiamanter har dog hverken de fysiske eller optiske egenskaber eller sammensætning som diamanter har. Krystalglas tilsat store mængder blyoxid for brillansens skyld (også blevet kaldt diamanté, strass eller rhinsten), farveløs zirkon, syntetisk fremstillede kubisk zirkonia, hvid safir (naturlig eller syntetisk) og moissanite (opkaldt efter dr. Henri Moissan, som opdagede det sjældne mineral i 1893 – som nu fremstilles syntetisk). De ovennævnte har bevidst eller ubevidst været udgivet for eller forvekslet med diamant i løbet af de seneste århundreder. Bliver en imitation bevidst solgt som værende en diamant, er det en forbrydelse! Syntetiske kubiske zirkonia blev opfundet i midten af 1970’erne, og de var længe en af de mest effektive og populære diamantimitationer, der også var relativt billige at fremstille. Når undersøgt under ti gange forstørrelse, kan cubic zirkonia dog ikke måle sig med diamantens overflade, glans eller skarpe facetter.

 

Syntetiske diamanter ligner til gengæld naturlige diamanter til forveksling; de har samme kemiske sammensætning, men de er menneskeskabte, og deres værdi er faldet konstant i løbet af de seneste par år. Mange ægthedsprøver kræver avanceret udstyr. Er man i tvivl om en diamants status (ægte eller ej), er det altid muligt – mod betaling – at få en diamant testet i et uafhængigt laboratorium.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Er ringe med smykkesten holdbare eller skrøbelige?

Se, det er et af de spørgsmål, som vi elsker at få – for vi er nemlig håndværksguldsmede af den gamle skole! Ringe med smykke- og/eller ædelstens skrøbelighed skiller nemlig i den grad fårene fra bukkene. Meget kommer an på den individuelle sten, og den måde, den er fattet på ringen. Er ringen tiltænkt som forlovelsesring eller vielsesring – altså en ring, som vil blive brugt til hverdag, og som skal kunne holde til alt det, som vi lægger hænder til i løbet af en dag – vil der være visse sten og ringe, som vi fraråder på grund af skrøbelighed. En ring købt med henblik på at være vielsesring skal være noget af det mest holdbare, du ejer i dit liv, netop for at kunne holde til daglig brug, uanset om den er fattet med sten eller ej. Vi anbefaler dog altid, uanset om ringen er med eller uden sten, at man tager den af, når man laver havearbejde, svømmer i klorvand, eller udfører hårdt manuelt arbejde. Ringe med sten bør tjekkes af en guldsmed cirka en gang om året, for at sikre at intet er blevet slået løst.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Bæres vielsesringen på højre eller venstre hånd?

Traditionelt bærer vi i Danmark vielsesringen på højre hånds ringfinger – i de fleste andre lande bæres den på venstre hånd. Placeringen af vielsesringen på venstre hånds ringfinger fulgte den græske overtro på, at venstre hånds ringfinger var forbundet med ”Vena Amoris”, kærlighedens blodåre, som leder direkte til hjertet. I dag har flere danskere vielsesringen på venstre hånd, men det er som regel af praktiske årsager, i forhold til arbejde eller lignende – fordi de fleste er højrehåndede. Ved at bære ringen på venstre hånd, er den mest beskyttet. Nogle vælger at bære deres vielsesring på en kæde om halsen – det kan for eksempel være af hygiejne-grunde – andre vælger at bære den på et armbånd; nogle bærer dem på hver sin hånd den modsatte hånd, end den de holder hinanden i hånden <3 vi har set det meste. Hvad ringens placering angår, skal vi runde en interessant kongelig mulighed. Konger har sjældent følt behov for at begrænse sig, og selvom bigami i et kristent samfund har været udtrykkeligt forbudt, så har konger følt sig hævet over loven. Derfor mente de også, at have ret til at indgå ”ægteskab til venstre hånd” – på latin kaldet ’matrimonium ad morganaticam’, også oversat til morganatisk ægteskab. Ægteskab til venstre hånd tillod en allerede gift konge at indgå et kærlighedsægteskab med en kvinde langt under hans stand. En sådan hustru og børn undfanget i et sådant ægteskab kunne ikke arve kongen, så for at sikre sin hustru til venstre hånd økonomisk, fik hun en morgengave – morganatica. To kendte danske kongelige eksempler på ægteskaber til venstre hånd er Christian 4., der i 1615 giftede sig med Kirsten Munk, og Frederik 7., der i 1850 giftede sig med grevinde Danner.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Kan man ændre en titaniumring i størrelse?

Hvis ringen ikke har sten i eller indlæg af guld, emalje eller karbon, kan man som regel strække eller presse en titaniumring to størrelser op eller ned. Hvis ringen er kraftig nok, kan man også skrælle et indvendigt lag af ringen, for derved at gøre den lidt større. På denne måde kan titaniumringe med både sten, karbon og indlæg blive større, men indvendige graveringer går desværre tabt.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Jeg har mistet min vielsesring, hvad gør jeg?

Det første, du gør, er at du lægger dig fladt ned over for din ægtefælle. At miste en vielsesring  (eller forlovelsesring) er simpelthen skidt. Du har helt sikkert ikke gjort det med vilje, men signalværdien i en mistet vielsesring er … ja, noget skidt. Når det så er sagt, kan vi sagtens hjælpe dig. Har du et billede af din ring, gerne set på din finger, så kom ind til os med det – så kigger vi på sagerne. Har du ikke et billede af din ring, så kan vi faktisk alligevel hjælpe dig ret godt på vej. For det første kommer vi til at måle din fingerstørrelse. Det er let og hurtig gjort. Alt afhængig af hvor mange år, du har båret vielsesringen på din finger, vil din finger – måske endda din fingerknogle – være fysisk præget af din ring. Det er ikke kun fordi huden er mindre solbrændt under ringen; der vil simpelthen kunne ses en slags fordybning på din finger, hvor vielsesringen har siddet. Næste skridt på vejen i genskabelsen af din vielsesring, vil være at præsentere dig for et stort udvalg af ringe – så skal du med din hukommelse fortælle os om farven på guldet, ringens overflade, ja, alt hvad du kan huske for den. Vores udvalg af vielsesringe skal nok få sat skub i din visuelle hukommelse, og på den måde kan vi sammen finde frem til en ring, der minder mest muligt om den, som du har mistet. Her er der imidlertid også et alternativt, som kan føles dristigt til at begynde med – men tænk nu tanken til ende, for hvem ved? Måske er det ”held i uheld”, at du har mistet din vielsesring. Kunne du for eksempel forestille dig en helt anden udseende vielsesring, end hvad du hidtil har båret? Ens farver – hår- og hudfarve – og præferencer af forskellig æstetisk art ændrer sig i løbet af årene. Hvor du før måske syntes bedre om hvidguld, foretrækker du måske guld med en gylden nuance i dag – eller omvendt. Måske klædte du dig en gang mere spraglet, hvor du i dag går mere nedtonet klædt – så skal din nye vielsesring måske også være lidt mere nedtonet, eller også foretrækker du måske, at den tiltrækker sig øjet.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

SKAL manden have en forlovelsesring?

Lad os med det samme slå nogle ting fast: Vi er guldsmede med en klassisk håndværksmæssig baggrund og uddannelse – vi elsker vores fag – vi elsker smykker – vi elsker ædelsten, smykkesten og kulturperler – så ja, selvfølgelig SKAL en mand da have en forlovelsesring. Hvad der så rent faktisk sker ude i virkeligheden, følger måske ikke altid hvad vi synes, der bør ske, men vi vil i det mindste have lov til at argumentere for vores sag. Hvis vi lige tage den klassiske – og meget romantiske – situation, så frier de mest velforberedte mænd til kvinder med en forlovelsesring. Manden beder simpelthen en kvinde om at tilbringe resten af hendes liv med ham – at de to skal dele alt i livet, og blive gamle sammen. Som en del af frieriet – og traditionelt for at få hende til at sige ja – præsenterer han hende for en smuk ring, så hun ikke kan gøre andet end at acceptere frieriet. Manden har glæden ved at se en kvinde beundre den ring, som han har sat på hendes finger – og ja, på en måde er der også nogle ’territorial-instinkter’, som sætter ind: Med en forlovelsesring på hendes finger er hun markeret som ’taget’. En mand har fået hendes ja – hun er nu ”off the singles’ market”. Hun kan nyde ringens skønhed – han kan nyde bevidstheden om, at andre mænd nu aldrig vil få hendes opmærksomhed. Ville det egentlig ikke også være rart, hvis det gik den anden vej? At kvinden kunne markere deres romantiske ’ejendom’, ved at sætte en forlovelsesring på en mands finger? Jo, det tror vi da nok lige på! En forlovelsesring kan desuden være en virkelig god måde for en mand at vænne sig til at gå med ring på – og hvis hans forlovelsesring så også ender med at blive hans vielsesring, jamen, så har man da bare taget forskud på glæderne.