Er cubic zirkoniaer ægte sten?

af | Sten og perler, Vores guides

Hvad er cubic zirkonia?

Cubic zirkonia, syntetiske kubiske zirkonia, er også kendt under forkortelsen CZ. Zirkonia (zirkoniumoxid), som de også kaldes, er en menneskeskabt smykkesten, som også findes (dog yderst sjælden) i naturen.

Syntetiske kubiske zirkonia er kunstigt fremstillede. Dengang man fandt på at fremstille syntetiske kubiske zirkonia, gjorde man det med intentionen om at imitere diamanter, og for at opnå nogle af diamanternes kvaliteter. Den kunstige fremstilling har den fordel, at de kubiske zirkonia fremstår fejlfrie, og de er væsentligt hårdere end f.eks. bjergkrystaller.

Men cubic zirkoniaer kan aldrig forveksles med diamanter, heller ikke trods deres overfladiske lighed. Cubic zirkonia fremstilles som udgangspunkt farveløse, men de kan tilsættes alverdens farver, hvilket gør dem populær at fatte i smykker – og så er de faktisk temmelig holdbare. En diamant har en hårdhed på 10 , en cubic zirkonia 8, og rav ligger mellem 2-4 på Mohs skala.

Nanvet cubic zirkonia eller syntetiske kubiske zirkonia er til dels lidt ”uheldigt”, for der findes også en meget smuk naturlig smykkesten med navnet ZIRKON (zirkoniumsilikat) med hårhed på 7,5 på Mohs skala – og som følge af de mange syntetiske sten, som har næsten samme navn, har zirkoner til dels blevet ’mistænkeliggjort’. Der er der ingen grund til – den naturlige smykkesten ZIRKON er smuk, men den må selvfølgelig ikke forveksles med de syntetiske zirkoniaer. Desværre, er der rigtig mange forhandler, som stadig forveksler de to sten.

smykker med ægte sten.